I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen, der fastsætter regler for gør-det-selv el-arbejde.
Du må eksempelvis gerne udskifte en eksisterende stikkontakt, men du må ikke selv trække kabler og installere en stikkontakt et nyt sted. Og det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt du kan, men at du lovgivningsmæssigt ikke må uanset, hvilke færdigheder du besidder.
Du skal også være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvis arbejdet ikke er udført korrekt, og når du engang skal sælge, vil uautoriserede installationer blive opdaget.
