Installer, indstil og glem det: Ny timerafbryder fra LK FUGA
Schneider Electric lancerer en ny og forbedret LK FUGA® 10A timerafbryder – en pålidelig løsning til elektrikere og installatører, der vil hjælpe deres kunder med at få styr på strømmen. Afbryderen slukker automatisk lys og apparater efter et indstillet tidsrum og sætter en stopper for unødvendigt forbrug.
Ny LK FUGA timerafbryder fra Schneider Electric er landet. En løsning, der gør det enkelt at få styr på strømforbruget, uden at gå på kompromis med funktion eller design. Timerafbryderen kan indstilles til at slukke automatisk efter mellem 5 minutter og 8 timer. Det gør den ideel til steder, hvor strømforbruget bør være midlertidigt, såsom trappeopgange, kældre, udendørsbelysning eller arbejdsstationer uden for arbejdstid.
”Med vores nye timerafbryder giver vi både elektrikere og slutkunder en enkel og elegant løsning, der kombinerer funktionalitet med design, samtidig med at man nemt og automatisk kan sænke sit energiforbrug. Den gør hverdagen lettere – uanset om det er i hjemmet, opgangen eller på kontoret,” siger Mark Bitsch, Produktchef for Schneider Electrics Lauritz Knudsen-løsninger.
Danskerne vil spare energi

Det nye produkt rammer ned i en bred samfundstendens, hvor energibevidsthed er blevet en folkesport. Ifølge Energistyrelsens seneste Energibarometer tænker knapt halvdelen af danskerne dagligt over deres energiforbrug, og 77 procent motiveres især af muligheden for at spare penge. Mange har allerede ændret vaner og fx slukker apparater på kontakten, når de ikke er i brug, som præcis den funktion, timerafbryderen automatisk kan hjælpe med at sikre.
Ved at fjerne unødvendigt standby-forbrug og sikre, at apparater og belysning ikke står tændt længere end nødvendigt, kan timerafbryderen være et enkelt, men effektivt bidrag til den samlede energibesparelse – både i boligen og på arbejdspladsen.

Én løsning – mange anvendelser

Den nye afbryder med timer kan også med fordel installeres på arbejdspladser, hvor der ikke behøver være tændt for strømmen til fx arbejdsstationer og apparater efter en 8 timers arbejdsdag og i weekender.
For elektrikere og installatører betyder produktet en nem og fleksibel opgradering, som giver kunderne mere komfort i hverdagen. Den kan ikke blot håndtere ohmske, induktive og kapacitive belastninger, men den kan også omstilles til at fungere som enten almindelig afbryder eller impulstryk. Det betyder, at løsningen kan tilpasses skiftende behov uden at produktet skal udskiftes.
Som en naturlig del af LK FUGA®-familien er den nye timerafbryder udført i det tidløse og velkendte design, som mange danskere allerede kender fra deres hjem. En diskret lysdiode bag tangenten angiver tydeligt, når afbryderen er tændt.

Den nye LK FUGA® timer afbryder 10A fås i hvid, lysegrå og koksgrå og kan bestilles hos grossisterne allerede i dag.