topbanner billede

Mål hjemmets strømforbrug med Resi9 PowerTag

Resi9 PowerTag til Wiser™ er en lille trådløs energimåler, som sender live data 24/7 om boligens mange produkter og løsninger, der bruger el. Disse data kan nu aflæses i Wiser smart home-app’en, så man altid har overblik over forbruget og kan slukke for fx lyset, når strømmen er dyr.

Fokus på energiforbruget har været en trend

Fokus på energiforbruget har været en trend billede

Det sidste års tid har vist, hvor meget der kan spares på energiregningen, hvis man får fokus på elpriserne og sit forbrug. Hvor vi tidligere satte en vask over, når det lige passede ind i hverdagen, tjekker de fleste nu dagens elpriser, inden der trykkes på startknappen på vaskemaskinen. Vi er med andre ord blevet mere bevidste om, hvor og hvornår vi kan spare på strømmen i hjemmet.

Lige præcis det kan Resi9 PowerTag til Wiser hjælpe med at give langt større indsigt i. Energimåleren er netop blevet lanceret som en del af Schneider Electrics smart home-system Wiser i Schneider Electrics gratis Wiser-app, som gør det nemt at følge med i hjemmets forbrug og vurdere, om det er på tide at udskifte kummefryseren med en mere energivenlig model og minde husets teenagere om at slukke for lys, tv og spillekonsol, når de ikke er hjemme. Ligesom man kan få tilsendt en alarm ved afvigelser fra normalforbruget eller udfald i forsyningen, som fx hvis strømmen er gået i sommerhuset.

Fokus på energiforbruget har været en trend billede
billede

Når de små energimålere er installeret af en elektriker i boligens el-tavle, spiller de sammen med Wiser Gateway, der er ”hjernen” i Wiser-systemet, og ekspederer information om energiforbruget videre til Schneider Electrics gratis Wiser-app.

App’en giver et komplet overblik over både lys, varme, el og forbrug, mens den også giver mulighed for at lave automatiseringer og få notifikationer. Blandt andet kan man slukke for unødvendig standby-strøm i boligen direkte gennem app’en.

billede

”Der er sket store landvindinger på smart home-fronten, som gør det muligt at spare på energiforbruget, uden at man behøver gå på kompromis med komforten. Tværtimod. Alene ved at blive opmærksom på og slukke for unødvendigt strømforbrug i hjemmet, som for eksempel standby-strøm, kan der spares op til 15 procent af strømforbruget,”


siger Martin Hannibal, Product Manager hos Schneider Electric Danmark og fortsætter:

”Energieffektivisering i hjemmet behøver ikke at involvere de helt store investeringer. Det er nemt og økonomisk overskueligt at starte med digital lys- og varmestyring, hvor der automatisk bliver slukket for lyset og skruet ned for varmen på ønskede tidspunkter. På den måde kan man spare op mod 25 procent på energiregningen[1], uden at gå på kompromis med komforten. Det er godt nyt for både klimaet og pengepungen. For den grønneste energi er selvfølgelig den, man ikke bruger.”

 

[1] https://www.lk.dk/globalassets/wiser/energibesparelse.schneider_v31.pdf

Overvåg energiforbruget

Overvåg energiforbruget billede

Resi9 PowerTag til Wiser er den seneste tilføjelse i Schneider Electrics smart home-univers, som blandt andet omfatter lysregulering, sensorer, smarte radiatortermostater, adapterer samt smarte stikkontakter, der er baseret på LK FUGA® – de kontakter, som de fleste danske hjem allerede har installeret.

I løbet af 2023 udbygger Schneider Electric med spotpriser på strømmen, som automatisk hentes ind i Wiser-app’en direkte fra ”el-børsen” Nord Pool, der offentliggører de næste 24-timers estimerede priser på el. Og i installationer med flere PowerTags vil grupperne også senere på året vises som en del af totalforbruget i energioversigten.

Overvåg energiforbruget billede