Dansk design i væghøjde
Der findes stort set ikke en dansk bygning eller bolig, der ikke har et stykke dansk design siddende på væggen. Den klassiske LK FUGA®-kontakt, tegnet af Jørgen Juhl tilbage i 1981, er med sin karakteristiske bløde, firkantede form blevet en del af den danske designtradition ved siden af sværvægtere som Wegners Y-stol, Piet Heins Elipsebord og Verner Pantons Panthella-lampe, hvor tidløst design, kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed.
Danmark er en design-nation

Store, danske møbelarkitekter og talrige danske virksomheder har gjort design, funktionalitet og kvalitet til en helt afgørende del af deres produkt. Det gælder ikke mindst LK FUGA-kontakten. En lille designklassiker med stor betydning, der i dag er danskernes foretrukne stikkontakt.
Den klassiske LK FUGA-kontakt, tegnet af designeren Jørgen Juhl, blev lanceret i 1981 af Lauritz Knudsen. Ønsket var at skabe en stikkontakt med et minimalistisk og elegant look, der var nem at bruge. Materialevalget skulle være gennemtænkt med en mat og underspillet overflade, formen stram og tidløs. Designteamet sørgede endda for, at selv modstanden i kontakten og det klik, kontakten afgiver ved tryk, blev en lille kvalitetsoplevelse i sig selv.

"Serien blev udviklet på en ny måde, hvor både konstruktion, design og produktion arbejder sammen på tværs af organisationen. Det førte til et gennemtænkt kvantespring, som gjorde LK FUGA til en grundlæggende nytænkning med en forbedret afbrydermekanisme.”
- Jørgen Juhl, designer
Gennem fire årtier har LK FUGA levet op til denne ambition, og serien har solgt over 300 millioner komponenter, der produceres på Lauritz Knudsens fabrik i Ringsted. Selv de lidt ældre modeller indgår stadig naturligt i den nordiske 'less is more‘-indretning. Kontakten har tilmed vundet masser af anerkendelse - både i Danmark og internationalt. Blandt andet udvalgte den engelske designer Jasper Morrison i 2011 LK FUGA-serien til udstillingen ”Danish Design – I like it.”
"LK FUGA bør ses som en national perle. I er meget heldige, at I har sådanne kontakter i Danmark."
- Jasper Morrison, designer
Et design, der vokser med opgaven

Det er ikke kun designet, der har gjort LK FUGA til en klassiker. LK FUGA-serien satte dengang også nye standarder for el-branchen. For bag den enkle design gemte sig en solid funktionalitet. For det første gjorde de skrueløse klemmer det nemmere montere FUGA-kontakterne, så de sad godt og sikkert på væggen. For det andet var det helt nyt, at serien var modul-baseret, hvilket gjorde installationen langt mere fleksibel end tidligere.
Den nytænkning kendetegner fortsat LK FUGA, og i dag er der kommet endnu flere muligheder for at installere nye funktioner og teknologi, der både kan gøre hverdagen smartere og nemmere, men også mere miljøvenlig og energieffektiv.


For eksempel fås LK FUGA i dag med indbygget USB-stik og lysdæmper. Derudover er hele serien mærket med Schneider Electrics miljømærke Green Premium, der sikrer, at de enkelte produkter er skånsomme overfor miljøet både i forhold til materialer, produktion, anvendelse – og afskaffelse.
LK FUGA er desuden kompatibel med fremtidssikrede smarthome-løsninger som for eksempel Wiser™, der nemt via en app styrer alle bygningens kontakter digitalt, og dermed blandt andet er med til at reducere hjemmets energiforbrug og CO2-aftryk.

Lidt mere kant til indretningen

Inden for boligindretning er der i de senere år kommet større fokus på, at selv små funktionelle detaljer skal kunne skille sig ud og ikke nødvendigvis gå i ét med tapetet. Og her kommer LK FUGA-kontakten ind i billedet.
For selvom designet stort set er bevaret siden 1981, er LK FUGA-kontakterne langt fra kedelige. Med rammer i forskellige materialer, farver og designs og endnu flere tilpasningsmuligheder, kan man selv skræddersy stikkontaktens endelige look – fra det helt klassisk hvide over til modeller, der giver indretningen mere farve og kant. Fx er de helt smalle rammer fra SLIM-serien med til at give rummet et mere minimalistisk og avanceret udtryk, mens sorte kontakter i glas eller metal fra PURE-serien kan tilføje eksklusivitet. Endelig kan de farvede rammer fra CHOICE-serien være med til at understrege farver i børneværelset eller fliserne på badeværelset. Man kan endda løbende indsætte egne designs eller børnenes tegninger i rammen i takt med rummets indretning, så kontakten forbliver lige så tidløs, som den altid har været.

5 fakta om LK FUGA
- Lauritz Knudsen blev grundlagt i 1893 af urmageren af samme navn i København. Lauritz Knudsen blev hurtigt klar over, at elektricitet ville ændre samfundet radikalt og satsede derfor tidligt på udvikling og produktion af el-installationsmateriel.
- I 1910 producerede Lauritz Knudsen sin første afbryder. Før da importerede Danmark primært afbrydere og stikkontakter fra især Tyskland og England.
- I 1975 lancerede Lauritz Knudsens kontakten Plantengenten, tegnet af Henning Andreasen, der modtog ID-prisen samme år. Plantengenten revolutionerede stikkontakten, både hvad angik udseende og funktionalitet. Samtidig blev den startskuddet på den danske stikkontakts designæra og forløberen for LK FUGA-afbryderen.
- I 1981 tegnede Jørgen Juhl den første LK FUGA-afbryder, som igennem årene har fået mange anerkendelser og har solgt mere end 300 millioner komponenter.
- LK FUGA afbryder-materiel er mærket Schneider Electrics miljømærke Green Premium og bliver produceret på Lauritz Knudsens fabrik i Ringsted.