Gode råd om elsikkerhed i hjemmet

El er helt nødvendigt i dagligdagen. Men hvis el bruges forkert, kan det være farligt for både dig, din familie og jeres ejendele. Er din bolig fra før 1994, lever den ikke op til de krav om elsikkerheden, der stilles til en ny el-installation i dag. Den er ikke af den grund nødvendigvis ulovlig. Kravene til elsikkerhed er blot blevet strammet i takt med den teknologiske udvikling, og det er en god idé, at du gennemgår din elinstallation og ser på elsikkerheden med kritiske øjne.

Som boligejer er det dig selv, der er ansvarlig for el-installationens tilstand og dermed elsikkerheden i din bolig. På denne side gennemgår vi en række relevante overvejelser, du kan gøre dig omkring elsikkerhed i din bolig. Det vil dig et bedre overblik over din el-installations tilstand, samt over, hvad du kan gøre for at forbedre elsikkerheden i dit hjem. 

Gruppetavlen er udgangspunktet for elforsyningen i dit hus, og er derfor en essentiel når det kommer til elsikkerhed. Fra tavlen fordeles strømmen rundt til stikkontakter og lampesteder via kabler.

I tavlen sidder der elgrupper, der dækker forskellige områder. Det kan for eksempel være lys, hårde hvidevarer og stikkontakter i forskellige rum. Hver gruppe har sin egen afbryder og sikring. Er din bolig af nyere dato, er der også en HFI/HPFI-afbryder i gruppetavlen. 

Fejlstrømsafbrydere
En el-installation er fuldt ud lovlig, hvis den var lovlig på det tidspunkt, hvor den blev lavet. Det er derfor, der ikke altid er installeret en fejlstrømsafbryder i en bolig af ældre dato. Loven siger, at fejlstrømsafbrydere er obligatoriske i alle boliger opført efter 1. april 1975. I boliger opført før denne dato er der ikke noget krav om en fejlstrømsafbryder. Til gengæld skal der installeres en fejlstrømsafbryder, når der foretages en udvidelse af den eksisterende el-installation med mere end to stikkontakter og ved opsætning af køle- og/eller fryseskab. Fejlstrømsafbryderen beskytter personer og dyr mod farlige fejlstrømme fra elektriske apparater og er derfor essentiel ift. elsikkerhed.  Fejlstrømsafbryderen afbryder straks strømmen, hvis den på grund af en fejl i et apparat eller i installationen bliver ledt til jord, for eksempel via et menneske. Har din bolig ikke allerede en fejlstrømsafbryder, bør du få installeret en for at højne elsikkerheden. En fejlstrømsafbryder er enten af typen HFI eller HPFI. Har din bolig allerede en HFI-afbryder, kan du med fordel få den skiftet ud med en HPFI-afbryder. Forskellen på en HFI- og en HPFI-afbryder er, at en HPFI-afbryder også reagerer på fejlstrømme, der kan opstå i brugsgenstande, der styres via elektronik. Og det er der flere og flere elektriske apparater, der gør Fejlstrømsafbryderen fungerer bedst, hvis den betjenes jævnligt. Hvis afbryderen er mere end 10 år gammel, er der yderligere grund til at teste den ofte. En undersøgelse viser, at hver 8. fejlstrømsafbryder, der er mere end ti år gammel, ikke kobler ud, som den skal. Vi anbefaler, at du afprøver funktionen mindst to gange om året og gerne en gang om måneden ved at trykke på prøveknappen. Hvis en HFI- eller HPFI-afbryder ikke kobler ud med det samme, når du trykker på prøveknappen, skal du straks kontakte en autoriseret el-installatør. 

Gruppeafbrydere og automatsikringer
Sammen med fejlstrømsafbryderen er gruppeafbryderen det vigtigste element i gruppetavlen, og dermed ift. elsikkerhed. En gruppe består som oftest af et antal stikkontakter, afbrydere og lampeudtag, som sammen er beskyttet mod overbelastning og kortslutning af en sikring. Sikringen er med til at gøre din el-installation sikker, deraf navne, og højne elsikkerheden. Den springer, hvis el-installationen er overbelastet. Den kan også springe, hvis der sker en kortslutning i et el-apparat. Inde i sikringen sidder en tynd sølvtråd. Den smelter ved kortslutning eller ved en for høj belastning. Når en sikring springer, skal årsagen findes, problemet udbedres og sikringen skiftes. For at finde årsagen kan du slukke for alle de apparater med mere, der sidder på den gruppe, sikringen hører til. Derefter skiftes sikringen, og apparaterne tændes ét for ét. Sikringen vil springe igen, når det defekte apparat tændes. I en almindelig installation i en bolig sidder der 10 eller 13 ampere sikringer foran lys og stikkontakter. Sikringen er det svage led i el-installationen. Den springer, hvis du tilslutter mere, end den kan holde til. Var sikringen der ikke, ville ledningen blive varm ved overbelastning med risiko for brand til følge. Du må ikke sætte større sikring i, end installationen er beregnet til, da sikringen så ikke mere er det svage led og ikke kan fungere som sikkerhedsmekanisme. I dag bruger mange automatsikringer i stedet for de traditionelle sikringer. Fordelen ved en automatsikring er, at den ikke springer. Den slår blot fra, og skal derfor ikke skiftes. Du kan tænde den igen, når du har afhjulpet årsagen til, at den slog fra. Du behøver ikke at have en reservesikring liggende. Fejlfinding foregår på samme måde som ved traditionelle sikringer. Hvis fejlstrømsafbryderen kobler ud, kan du lokalisere problemet ved at slukke for alle grupper, tænde på fejlstrømsafbryderen igen og herefter tilslutte grupperne én efter én – til du finder den, der er problemer med. Hvis du ikke selv kan løse problemet, så kontakt din el-installatør, som kan hjælpe med dig og give dig en bedre elsikkerhed. 

Tavlekapacitet
Din gruppetavle skal være dimensioneret til husstandens behov. Den skal have den kapacitet, der er behov for, så der ikke opstår overbelastninger. Der skal med andre ord være grupper nok i tavlen til at dække det behov for el, husstanden har. Og de el-forbrugende apparater skal kunne fordeles på de forskellige grupper. Hvis du oplever, at sikringer springer eller automatsikringer kobler ud, når du bruger flere el-apparater ad gangen, har du sikkert ikke kapacitet nok. Du skal have en el-installatør til at sørge for, at din gruppetavle har grupper nok, og at boligens stikkontakter og andre el-udtag er fordelt hensigtsmæssigt på grupperne.

Fra gruppetavlen fordeles strømmen rundt i boligen til stikkontakter og lampesteder via kabler. Strømmen løber gennem installationskabler. Kablerne er oftest ført gennem elektrikerrør, som både kan løbe i væggen, på væggen eller for eksempel i etageadskillelsen. Kabler og ledninger er derfor vigtige når det kommer til elsikkerhed.

Gamle stofledninger
I dag er installationskablers isolering af plast. Tidligere var afdækningen rundt om kobberledningen af stof. De gamle stofledninger mørner og smuldrer med tiden. Derfor er det en god idé at få dem skiftet, især hvis du alligevel skal have en el-installatør til at lave noget for dig. Så er du sikker på det ikke går ud over din elsikkerhed, og at der ikke er ubehagelige overraskelser bag dine stikkontakter.

Forlængerledninger
En af de store kilder til dårlig elsikkerhed er forlængerledninger, der ligger og roder på gulvet eller under et tæppe. De bliver slidte og forbindelserne kan løsne sig. Tænk derfor over, om du har løse ledninger, som kan blive slidt eller klemt. Er der hul eller slid på ledningernes isolering? Er der løse ledninger, som er tilsluttet en kontakt i et andet rum? Eller er ledningerne gamle, mørnede og sidder løst på stikket? Du bør samle løse ledninger og fastgøre dem til fodlister/paneler langs gulve eller ved døre. Overskydende ledning bør afkortes. Er der tale om ledning på elapparater, er det dog ikke altid en god idé at afkorte den. Et apparats garanti kan nemlig bortfalde, hvis du har pillet ved det. 

Stikkontakter kan være med eller uden jord, og de kan være med eller uden afbryder. Uanset model bruges de flittigt, og er en kernespiller når det kommer til elsikkerhed.

Belastning på samme stikkontakt går ud over elsikkerheden
Der er rigtig mange el-forbrugende apparater i boligen i dag. Og intet tyder på, at den tendens vender. Men sådan har det ikke altid været. Derfor har mange ældre boliger ikke stikkontakter nok til tidens behov. Det problem løses ofte med flerstikdåser. Og det kan også være i orden. Blot må der ikke tilsluttes apparater med et samlet forbrug på mere end 2.300 watt til samme stikkontakt. Din elsikkerhed kan komme i fare hvis forbruget er højere, overbelaster du stikkontakten med kortslutningsrisiko og brandfare til følge. Som en tommelfingerregel kan du prøve at kigge på, om der er mere end fire apparater tilsluttet nogle af boligens stikkontakter. Hvis det er tilfældet, skal du få installeret flere stikkontakter eller i det mindste fordele apparaterne rundt på flere forskellige, eksisterende stikkontakter. Ved nye installationer er det i dag et krav, at der er en stikkontakt for hver fire m2 i et rum. Men i for eksempel et køkken er det ofte ikke en gang nok. Når du får installeret flere stikkontakter, kan din el-installatør samtidig rådgive dig i forhold til stikkontakternes placering på grupperne i gruppetavlen og sikre, at der også her er kapacitet nok.

Løse og slidte stikkontakter
Hvis dine stikkontakter er af ældre dato, eller hvis de har været overbelastet og brugt forkert gennem tiden, kan de udgøre en sikkerhedsrisiko Tjek om dine el-apparaters stik kan rokkes fra side til side i stikkontakten, og også om stikkontakter eller stik er varme eller misfarvede. Hvis de er det, skal du have dem skiftet. Transformere, som for eksempel sidder på opladere til mobiltelefoner, barbermaskiner og trådløse telefoner, vil dog altid i nogen grad være varme. Det er i øvrigt en god idé at holde igen på selve stikkontakten, når du trækker et stik ud. På den måde undgår du på sigt at trække stikkontakten løs fra væggen. Husk også at holde fast i stikproppen, ikke i ledningen, når du trækker et stik ud. Forsøg i øvrigt ikke at få plads til et rundt stik i en dobbelt stikkontakt uden jord, hvor der allerede er sat et fladt stik i. Du kan måske nok få presset det runde stik ind. Men det kan ikke komme helt på plads i stikkontakten, og der kan ikke skabes fuld forbindelse. Desuden kan en del af de strømførende ben være blottet med risiko for stød til følge. 

Pillesikring sikrer dine børns elsikkerhed 
Selv om dine stikkontakter umiddelbart er i god stand, er det ikke sikkert, at de er børnesikre. Mange stikkontakter fra før 1980 indeholder nemlig ikke pillesikring.  Pillesikring er en mekanisk anordning, som består af to sammenhængende plader med fjedre. Pladerne kan ikke trykkes ind enkeltvis men kun samtidig. Derfor er det umuligt for et barn at stikke et søm, en strikkepind eller lignende ind i ét af hullerne på stikkontakten, og risikoen for at få stød minimeres. Pillesikring blev et lovkrav i 1986, men allerede med lanceringen af LK FUGA® serien i 1981 introducerede vi anordningen bredt. Har du moderne Lauritz Knudsen stikkontakter, behøver du ikke at være bekymret for, om fremmedlegemer kan stikkes ind i stikkontakterne. De har nemlig alle pillesikring. Pillesikringen er også standard på Lauritz Knudsens moderne forlængerledninger, stikkontaktdåser og andet løs-el. Ved at kigge grundigt på dine stikkontakter kan du se, om de har pillesikring. Den ses som en spærring i lysegrå bakelit inde i kontaktens huller, helt fremme i hullerne. Hvis der ikke er pillesikring, så kan du se messingbøsningerne inde i kontakten. 

Jord
Jordforbindelsen er det tredje ben i stikproppen og giver sammen med en HFI/ HPFI-afbryder en ekstra beskyttelse. Eventuelle fejlstrømme ledes direkte til elinstallationens jord og ikke til for eksempel et menneske. Loven kræver, at der skal være jordforbindelse i nyinstallerede stikkontakter og lampesteder. Hvis du bruger forlængerledninger, skal du være opmærksom på, at der kun er jordforbindelse, hvis du bruger trebenede stik og ledninger med jordforbindelse hele vejen igennem. Det er altså ikke nok at sætte det trebenede stik fra computeren i stikdåse med tre huller, hvis stikproppen for enden af ledningen kun har to ben. Vær også opmærksom på, at mange elapparater produceret i udlandet har såkaldte Schukostikpropper. I stedet for det tredje ben til jord, vi kender i Danmark, har Schukostikpropperne et hul samt en skinne på siden. Hvis en Schukostikprop sættes i en dansk stikkontakt med jord, er der ikke jordforbindelse. For at sikre jordforbindelsen kan du enten skifte Schukostikproppen til en trebenet, dansk stikprop, eller du kan sætte en særlig forsats på. Den kan købes, hvor du handler el-materiel. Jord har været et krav i nye installationer siden 1994. Mange ældre boliger har ikke jord. Hvis du skal have etableret jord, vil elinstallatøren typisk slå et to meter langt, galvaniseret jernspyd ned uden for huset og forbinde det til tavlen via et jordkabel.   

De tilstandsrapporter, der laves, når en bolig skifter hænder, omfatter ikke el. Selvom rapporten kan indeholde bemærkninger om el-installationen, kan du langt fra være sikker på, at rapporten er udtømmende på el-området

Du skal derfor selv være ekstra opmærksom på el-installationens tilstand, så du ikke uvidende overtager andres fejl og ulovlige installationer.

Her er nogle tegn på, at der kan være problemer:

  • Nye eller forsænkede lofter.
  • Tegn på, at vægge er revet ned.
  • Unormalt mange stikkontakter i et rum.
  • Lampeledninger, der kommer ned fra loftet eller ud fra væggen.
  • Tegn på sjusket gør-det-selv arbejde – eksempelvis hjemmelavede stik, kontakter og samlinger.
  • Almindelige lampeledninger brugt til udendørs lamper. Hvis du observerer noget af dette, er det en god idé at få en el-installatør til at tjekke hele installationen i forbindelse med ejerskiftet. Så kan du måske også blive enig med sælger om diverse udbedringer.

Sikkerhed, tryghed og bekvemmelig er nøgleordene, når du skal renovere din el-installation - især hvis du har små børn.

En velovervejet el-installation kan lette hverdagen og samtidig gøre den mere sikker, når der er små børn i huset. Tryghed og sikkerhed betyder alverden - især når der er børn i huset - og derfor er alle vores stikkontakter pillesikret. De indeholder en mekanisk anordning, der gør det umuligt for et barn at stikke et fremmedlegeme ind i et af hullerne og få stød. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at man udskifter gamle, løse 

Pillesikringen er også standard på al vores løsel, dvs. forlængerledninger, stikkontaktdåser mv.

Pillesikring er essentiel for elsikkerhed!

  • Få installeret et HPFI-relæ, hvis ikke du har et.
  • Test jævnligt dit HFI/HPFI-relæ.
  • Fastgør dine ledninger til væggen eller fodpanelet.
  • Få løse ledninger og stik væk fra børnehøjde.
  • Få udskiftet gamle installationskabler, hvor isoleringen er mørnet.
  • Undgå for mange el-apparater på samme stikkontakt.
  • Få udskiftet gamle, løse og slidte stikkontakter til nye med pillesikring.
  • Hold dig fra ulovlige indgreb. Hvis el bruges forkert, kan det være farligt for både mennesker, dyr og ejendele - og økonomisk hæfter du selv.
  • Spørg altid en fagmand, hvis du er i tvivl.
  • Husk røgalarmer i hjemmet