topbanner billede

Løsningen klar til kablede IHC-installationer - Stor IHC Opdatering

Schneider Electric lancerer en samlet løsning til at omkonfigurere og integrere eksisterende, kablet IHC med KNX.

SpaceLogic IHC Interface er en samlet løsning fra Schneider Electric, hvor brugervenligheden og integration med andre leverandørers løsninger er sat i højsædet.

 

Mere information om IHC: IHC og Home Automation fra LK gør din bolig intelligent - Lauritz Knudsen

 

Med SpaceLogic IHC Interface kan langt størstedelen af de kablede IHC-systemer genbruges, ligesom man har mulighed for at udskifte eller opgradere til KNX med det samme eller i fremtiden - også fra andre leverandører på KNX-protokollen.

 

”Vi har bestræbt os på at levere et brugervenligt værktøj til at omkonfigurere IHC i en åben protokol, så installatørerne kan integrere med KNX via KNX-controllerens webinterface og eConfigure. Derudover arbejder vi på at uddanne installatører i Danmark til at kunne konvertere IHC-installationer og at tilføje flere af de populære mærker til tredjeparts integrationslisten,” siger Martin Hannibal, Product manager Home & Distribution, Schneider Electric Danmark.

 

I forhold til en løsning til trådløse IHC-systemer, så vil Schneider Electric, på grund af EU Cyber Resillience Act, fra januar 2027 ikke længere kunne sælge IHC Wireless, og produkterne udfases derfor i 2026. Datoen for selve eksekveringen af udfasningen af IHC Wireless vil blive meldt ud i god tid, ligesom Schneider Electrics Tech Support står klar til at hjælpe. Siden nedlukningen i 2023 af IHC Visual 3 Controller, har Schneider Electrics Tech Support hjulpet mere end 600 kunder med reparation og udskiftning af produkter.

 

”IHC-produkterne udfases fra vores side, men fortsætter dog med få produkter, som IHC strømforsyning, inputs og outputs, så længe som muligt. IHC Wireless-produkterne skal erstattes af Zigbee, hvilket kræver tilkøb af KNX Hybridmodul. Alternativt kan de trådløse IHC-installationer fortsætte som stand-alone, men kan ikke indgå i fuld automatisering, scenarier og lignende,” siger Martin Hannibal og fortsætter:

 

”I mellemtiden får vi lanceret LK trådløst lampeudtag, der er baseret på Zigbee, og som sammen med andre Wiser produkter kan erstatte mange af vores IHC Wireless-produkter. Herudover også vores SpaceLogic IHC Interface til KNX, som gør at størstedelen af de kablede IHC Control-installationer kan køre videre med denne løsning.”

 

”Vi tester lige nu Spacelogic sammen med eksterne IHC-brugere og -installatører og løfter sløret for løsningen ved Schneider Electrics globale event Innovation Summit Copenhagen 2025, som afholdes i Bella Center den 22. til 23. oktober. Vi forventer at åbne for salget af Spacelogic i slutningen af året,” siger Martin Hannibal.

 

Kontakt din Schneider-repræsentant for at få en invitation til den dedikerede installatør- og elektriker-event ved Innovation Summit Copenhagen 2025.

 

Har du spørgsmål til Spacelogic IHC Interface, er du velkommen til at kontakte vores tekniske support: Support