Nu er endnu et IHC-kursus blevet digitalt
Tidligere på året lancerede vi vores første IHC-kursus som e-læring - LK IHC Control – Kom godt igang. Nu er kurset LK IHC Control - Kom videre, også blevet digitalt og er allerede tilgængeligt på vores Uddannelsescenter, viden.se.com. Bag e-læringen står vores egne Smart Home-eksperter med mange års erfaring.
De to e-læringer giver dig opdateret viden på de enkelte dele af IHC-systemet og det bedste værktøj til installation eller renovering af de ca. 60.000 LK IHC-installationer, der findes i Danmark.
IHC – det velkendte Smart home system

IHC står for Intelligent House Concept og med LK IHC Control kan du tilbyde dine kunder et intelligent styringssystem i hjemmet, der kan mere end blot tænde og slukke for kaffemaskinen. LK IHC Control tilbyder smarte integrerede løsninger i forhold til styring af hhv. lys, varme, ventilation og alarmer.

Hvor som helst - når som helst

E-læringerne erstatter vores velkendte to-dages grundkursus og giver dig således muligheden for at altid at være opdateret forud for en opgave, da du kan tage kurserne hvor og hvornår det passer dig. Du skal dermed ikke længere vente på ledige kursusplads.

Find nemt IHC webinarer på viden.se

På vores Uddannelsescenter - viden.se.com – har vi samlet alt omkring LK IHC på én side. Så skal du ikke bruge tid på at lede efter lige det, du vil lære om. Her finder du også to webinarer og en række videoer om Funktionsblokke-programmering.
Det eneste, det kræver fra dig er, at du registrerer dig som bruger på siden, så er du klar til at lære mere. Her kan du også selv bestemme, om du ønsker at modtage nyhedsbreve fra os omkring netop dette emne.
