Antenneudtag og netværk

Et antenneudtag sikrer dig den bedst mulige afslutning af dit antennesystem. Det er her, at du afslutter den faste installation, og kan hente signalet til dit tv.

Der findes forskellige typer, som du både kan anvende til private enkelt- og fællesantenneanlæg samt flere typer til anvendelse i en enkelt bolig.

Antennestikkene kan fås til både radio, tv, SAT og DAB, og nogle typer har mulighed for stik til dit datanetværk. En el-installatør kan hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning for dig.  

Antennestikkene fås i både LK FUGA og LK OPUS design, og kan derfor nemt tilpasses resten af dine kontakter i hjemmet.

 

Uanset om du skal anvende internet, tv eller radio kan du med fordel tænke í, hvordan du får opbygget dit netværk i din bolig.

Netværk er andet og mere end trådløs adgang til internettet via en Wi-Fi router. Og lige så vigtigt: Et trådløst netværk er sjældent godt nok, når din tv-udbyder kræver, at du har en set-op boks eller lignende for at kunne se tv.

Kabler er stadig nødvendige for at du kan udnytte de mange muligheder, der findes i dag, og kommer i fremtiden. Vi tilbyder gennemtænkte netværksløsninger til alle behov. I et elegant, tidløst design - og i den kendte LK-kvalitet.

Når nu du har fået en flot fladskærm, der fylder minimalt, så er der ikke brug for kabler på gulvet eller væggen bag den flotte fladskærm.

Med HDMI-udtag i LK FUGA®- eller LK OPUS®-design får du en elegant løsning til forbindelsen mellem tv’et og din Blu-ray afspiller eller HD-boks: Et udtag lige ved tv’et og et andet ved afspilleren/HD-boksen giver forbindelse i HD-kvalitet uden et virvar af ledninger på gulvet eller væggen. 

Du kan få USB-udtag i LK FUGA eller LK OPUS design. Så slipper du for endnu flere kabler i dit hjem.

Brug et USB-udtag til at placere f.eks. en harddisk eller filserver et diskret sted og få forbindelse til denne direkte via væggen. 

Fiber, kobber, kabel-tv og almindelig antenne... den fulde LK IHC Net multimedieløsning klarer det hele.

Med denne løsning får dit hus det bedste af det bedste indenfor multimedienetværk, som uden besvær giver dig adgang til alle slags data, uanset udbyder og teknologi.