LK FUGA® Hardline Deco og LK FUGA® Hardline 68 udgår

Det er pr. 1. juli ikke længere muligt at bestille LK FUGA® Hardline Deco og LK FUGA® Hardline 68, da de udgår fra produktion. Men bare rolig, vores nye designserier har masser at byde på.

Ved lanceringen af ny FUGA® i oktober 2016 så en række nye rammedesigns dagens lys for første gang. Således kan du få både ny FUGA® CHOICE-, PURE- og SLIM-rammer - alt efter din personlige stil. Herudover finder du også designet FUGA® SOFT, som er en videreførelse af vores mest populære design: FUGA® SOFTLINE.

Ny og smart monteringsmetode
Kendetegnende for de nye designs er den nye monteringsmetode, hvor rammen består af:

  • En teknisk monteringsramme som indsatsen monteres i
  • En designramme som klikkes på til sidst.

Denne monteringsmetode giver en række fordele. Bl.a. pænere finish ind til væggen, nemmere og hurtige udskiftning af designramme, ny og stærk fastgørelse til dåsen samt gode opretningsmuligheder.

Hvad sker der så med de gamle rammer?

  • Softline- og Baseline 63 fortsætter som reservedele for at servicere udskiftning i de mange byggerier, hvor man ikke kan eller ønsker at overgå til de nye FUGA designs. 
  • Softline- og Baseline 68 fortsætter uændret for at give mulighed for at dække større huller/flader i forbindelse med udskiftning fra gammelt el-materiel til LK FUGA.
  • Baseline 50 fortsætter uændret og kan altså fås fremover – også til underlag og panelunderlag.

Et pænt farvel til Hardline 68 og Hardline Deco

Dog er det nu blevet tid til at sige farvel til designserierne Hardline 68  og Hardline Deco. Disse rammer har været solgt frem til slutningen af juni 2017 for at kunne servicere de projekter, der måtte have opstartet med disse designs. Nu er tiden så kommet, hvor der endegyldigt er lukket ned for disse.

 

I stedet for Hardline 68 er det oplagt at vælge vores nye designramme CHOICE. Med CHOICE bestemmer du rammens farve efter de 6 farvevalg, der kommer med hver ramme. Gå efter et klassisk og stilfærdigt udtryk med det hvide indlæg, eller sæt kulør på tilværelsen med de mønstrede og farverige indlæg. Det er også muligt at skabe den ramme, der passer lige netop til dig ved at kreere dit helt eget rammeindlæg.
Find FUGA® CHOICE her

 

 

 

 

 

 

 

 

Den nye FUGA PURE ramme erstatter Hardline Deco, og kan fås i stål med koksgrå plast, i hvidt glas med hvid plast eller sort glas med koksgrå plast.
Find FUGA® PURE her