Nyt dobbelt USB-udtag til LK FUGA® og LK OPUS® 66

Nu udvider vi sortimentet af flotte USB-ladere til væggen med et dobbelt udtag i en 1-moduls indsats.

 

Stadig flere danskere siger farvel til USB-strømforsyningen, når smartphones og tablets skal lades op. I stedet sætter de USB-ladekablet direkte i et udtag i væggen ved siden af resten af boligens almindelige stikkontakter.

 

Derfor introducerer vi endnu en elegant løsning i serien af USB-udtag til LK FUGA® og LK OPUS® 66: Et dobbelt USB-udtag i en 1-moduls indsats.

Den nye, dobbelte USB-indsats gør det endnu nemmere for slutkunderne at opgradere hjemmets installation, fordi en indsats på kun et enkelt modul er nem at finde plads til i en eksisterende installation. For eksempel ved at udskifte en af stikkontakterne i en 2-moduls ramme.

 

 

Undgå rod med en oplader-hub
Er dine kunder trætte af at have deres smart devices spredt i hele huset? Så installer flere USB-moduler ved siden af hinanden. Så får de mulighed for at samle deres devices i en "oplader-hub". Det giver både orden og et samlingspunkt i hjemmet. 

 

Hurtig opladning

Det nye dobbelte USB-udtag lader med 5V og har en samlet ladekapacitet på 2100 mA. Hvis kun det ene af de to udtag er i brug, sørger opladeren automatisk for at lade med den fulde kapacitet. Det sikrer hurtig opladning, også af de større enheder, som typisk kræver mere ladekapacitet.

 

Designmuligheder

I LK FUGA®-design fås det dobbelte USB-udtag som komplet indsats i hvid, og i lysegrå, koksgrå og hvid ved bestilling af "nøgen" indsats og afdækning i den ønskede farve. I LK OPUS® 66-design fås udtaget i hvid, lysegrå og koksgrå - alle leveret som komplet indsats med afdækning.

 

Se produkterne her

USB-udtag til FUGA®

USB-udtag til LK OPUS® 66