Trådløse kontakter

Trådløse kontakter gør hverdagen mere bekvem

LK IHC® Wireless er trådløse kontakter. De fungerer i bund og grund som almindelige kontakter. Det særlige ved dem er, at de kommunikerer trådløst med hinanden.

De trådløse kontakter giver dig mulighed for at tænde/slukke dine lamper og elektroniske apparater lige derfra, hvor det passer dig bedst. Også på en glasvæg - som vist på billedet neden for. Du kan f.eks. også sætte en ekstra kontakt ved din seng, så slipper du for at stå ud ad sengen for at tænde og slukke lyset i soveværelset.

LK IHC Wireless tryk på glasvæg

Du er hverken afhængig af kabler eller ledninger, så de trådløse kontakter kan du sætte op præcis, hvor du vil. F.eks. på køleskabet, hvis det giver mening for dig!

En trådløs kontakt er egentlig en fjernbetjening udformet som en kontakt. Kontakten er batteridrevet, og indgår i IHC Wireless-systemet, som består af sendere og modtagere. Når du trykker på kontakten, sender den signal til en stikkontakt, et lampeudtag eller et andet IHC Wireless-produkt, som modtager signalet og udfører den ønskede funktion som f.eks. at tænde, slukke eller dæmpe lyset.

Der er stor fleksibilitet med IHC® Wireless, og du kan sammensætte din egen løsning, så den passer perfekt til din indretning og dine behov.