Enkelt og tidløst design med LK FUGA®

LK FUGA® er en komplet afbryder- og stikkontaktserie med et enkelt og tidløst design, der forener funktion, æstetik og høj brugervenlighed.

De rene linjer i produkterne har gjort LK FUGA® til en klassiker.

LK FUGA-serien giver mulighed for flere designudtryk, og så er det nemt at skifte fra et design til en andet. Har du fx LK FUGA® Baseline, kan du nemt skifte til fx LK FUGA® Softline eller LK FUGA Hardline®.

FUGA-komponenterne har en diskret, silkemat finish, der er let at gøre ren og samtidig modstandsdygtig over for daglig slid.

Designserien LK FUGA

Vælg det rigtige for dig
FUGA findes i tre forskellige udtryk. Ud over det traditionelle LK FUGA Baseline findes LK FUGA Softline, som med sine afrundede rammer skaber en meget harmonisk overgang mellem kontakt og væg. Derudover findes LK FUGA Hardline, en serie med meget stramme og rene linjer, som er ideel til minimalistisk boligindretning. En videreudvikling af FUGA Hardline er LK FUGA Hardline Deco, som har en særlig 2,5 mm. tyk front i metal eller transparent akryl.

Mange farvemuligheder
Rammen rundt om kontakterne skaber en elegant overgang mellem indsats og væg. Den skal samtidig sikre en ensartet og korrekt montering af indsatsene.

FUGA-rammer leveres i fire standardfarver: hvid, lysegrå, koksgrå og stålmetallic. Som noget specielt kan Hardline Deco-serien fås i glasklar grøn, pastelblå, dybrød, børstet stål, poleret messing, lyserød, hvid og -sort.

Vi har udvidet programmet af LK FUGA dåser til isætning forfra (populært kaldet forfradåse) med en ny 2½ M dåse og ændrer samtidig 1½ M dåsen til at være til vandret sammenbygning. Se videoen neden for.

I produktkataloget kan du læse mere om LK FUGA dåse for isætning forfra. Her findes både 1 modul blå, 1½ modul blå, 2 modul blå og 2½ modul blå.

 

 

I 1981 designede industriel designer Jørgen Juhl, ansat hos Lauritz Knudsen, stikkontakten FUGA. I dag er FUGA danskernes foretrukne stikkontakt.

Nytænkning gjorde FUGA-serien til et teknisk kvantespring, hvor design og funktionalitet smeltede sammen til en helt ny form for produktion. Lauritz Knudsen satte nye, internationale standarder, da FUGA-serien blev lanceret i 1981. Det har kastet flere designpriser af sig og mere end 50 millioner solgte komponenter.

"FUGA bør ses som en national perle. I er meget heldige, at I har sådanne kontakter i Danmark," sagde den engelske designer Jasper Morrison, som tilbage i 2011 udvalgt den 30-årige jubilar FUGA-serien til udstillingen ”Danish Design – I like it”.

FUGA satte nye standarder
Det er ikke kun designet, der har gjort LK FUGA® verdensberømt. Produktionsprocessen blev ændret.

"Serien blev udviklet på en ny måde, hvor konstruktion, design, produktion arbejde sammen på tværs af organisationen. Det førte til et gennemtænkt kvantespring, som gjorde FUGA til en grundlæggende nykonstruktion med en forbedret afbrydermekanisme," forklarer Jørgen Juhl.

FUGA-serien satte også nye standarder for el-branchen. Da FUGA blev lanceret, gjorde den livet lettere for mange elektriker. For det første var den skrueløse klemmer, og så var det helt nyt, at serien var modul-baseret, hvilket gjorde installationen mere fleksibel end tidligere. Designteamet sørgede for, at alt blev testet igennem, så brugeren fik den bedste kontakt-oplevelse. Det betød, at alt fra modstanden til det lille klik nøje blev gennemgået, inden kontakten blev sendt ud i de danske hjem.

Minimalistisk fleksibilitet
Gennem over tre årtier har FUGA formået at følge med tiden og forene unikt design med hverdagens funktionalitet, der stadig skaber lys og glæde i mange danske hjem. Det er sket gennem flere moderniseringer, hvor nye FUGA-serier er blevet lanceret. Det unikke design spiller fortsat en særlig rolle, og de tekniske funktioner udvikles løbende.