1. LK FUGA STRONG rammer til vandalsikring består af to dele: 1) stål metallic farvet beskyttelsesramme som skrues fast mod underlaget. 2) hvid forseglingsramme som klikkes fast på beskyttelsesramme.
    Varenummer
    500D1010
    EL nummer
    1017059768
    EAN Nummer
    5703302161206
    Varegruppe
    17.30
    Katalog
    Side i katalog ikke angivet
  1. Kapslingsklasse:
    IP20
    Miljø:
    PVC fri, Halogenfri, Overholder RoHS direktivet
    Slagtest
    IK-09
    Plasttype beskyttelsesramme
    PC GF10
    Plasttype forseglingsramme
    PC+ABS
    Modul:
    1 M
  1. Vejledning

  1. Afbrydermateriel LK FUGA®

    • LK FUGA®
    • OPUS® 66
    • OPUS® 74
    • CLIC'LINE®
    • Andet afbrydermateriel.

    LK FUGA®

    Download hele afsnittet med produkter her. 
    Filen er gemt som pdf og forudsætter du har acrobat reader på din pc.

     

    LK FUGA er et modulopbygget afbryderprogram udført i kapslingsklasse IP20.

    LK FUGA-programmet består af et bredt udbud af afbryder-, stikkontakt- og dataindsatse samt rammer, dåser og underlag til disse.

    Indsatse/afbrydere
    Indsatse omfatter alle almindelige afbrydertyper som f.eks. 1-pol, krone, korrespondance mv. såvel som stikkontakttyper med og uden afbryder samt lysdæmpere til ohmsk, induktiv og kapacitiv belastning. 

    Indsatsene, der er udstyret med klostykker, er forsynet med dobbelte skrueløse klemmer til 2 stk. 1,5 mm2 eller 2 stk. 2,5 mm2 ledning. Klemmerne har brede farvemærkede udløser-knapper.
    Indsatsene er på bagsiden forsynet med koblingsdiagram, typenummer og data.
    Alle typer afbryderindsatse kan ændres til trykkontakter ved montering af en fjeder.

     

    Svagstrøms- og elektronikprodukter
    LK FUGA indsatse omfatter desuden et svagstrømstryk specielt udviklet til IHC Control-systemet og lignende elektronikbaserede styringer, hvor der er behov for præcise og veldefinerede kontaktfunktioner.
    Endelig er der elektronikprodukterne, som omfatter:

    • PIR 10 A til lav montage (1,1 m)
    • PIR 180o til høj montage (2,15 m)
    • Gulvtermostater
    • Lysdæmpere
    • Hygrostater.


    LK FUGA elektronikprogrammet indeholder ligeledes en serie forskellige udtag med følgende typer konnektorer: data, audio, antenne og telefon (se afsnit 6 og 7).


    Signallampe
    Som indsats leveres også en signallampe.
    Den kan valgfrit lyse konstant eller blinkende og er udført med lysdioder (LED) med lang levetid.
    Signallampen fås med farvet glas i rødt, gult eller grønt.
    Rammer


    LK FUGA rammer findes i følgende designvarianter:

    • LK FUGA Baseline®
    • LK FUGA Softline®
    • LK FUGA Hardline®
    • LK FUGA Hardline® DECO.

    LK FUGA Baseline®
    findes i tre dimensioner:


    FUGA Baseline 50, der leveres til montage i underlag samt dåser til indmuring. Dette kan ske i forskellige lodrette og vandrette kombinationer.
    Baseline 63 kan anvendes til:

    • Dåse til indmuring og indstøbning, hvor man har behov for en større overlapning mellem dåse og mur.
    • Dåse til isætning forfra.

    Montagen kan ske i forskellige lodrette og vand-rette kombinationer.
    Baseline 68, beregnet til moderniseringsformål, hvor gammelt afbrydermateriel skal udskiftes.


    LK FUGA Softline®
    leveres i to dimensioner:
    Softline 63 kan anvendes til:

    • Dåse til indmuring og indstøbning, med behov for større overlap mellem dåse og mur.
    • Dåse til isætning forfra.

    Montagen kan ske i forskellige lodrette og vand-rette kombinationer.
    Softline 68, som er beregnet til moderniseringsformål, hvor gammelt afbrydermateriel skal udskiftes.


    LK FUGA Hardline® og Hardline DECO
    fås i dimensionen
    Hardline 68, der kan anvendes til:

    • Dåse til indmuring og indstøbning, hvor man har behov for en større overlapning mellem dåse og mur.
    • Dåse til isætning forfra.

    Montagen kan ske i forskellige lodrette og vandrette kombinationer.


    Rammer
    For alle designvarianter af LK FUGA rammer gælder:
    I rammer med dimension 50 mm eller 63 mm er centerafstanden 50 mm. Afbryderrammerne kan anvendes både lodret og vandret. I rammestørrelser 50 mm og 63 mm kan leveres tekstmoduler i stikkontaktformat. På tekstmodulerne kan man f.eks. notere:

    • hvad den tilhørende komponent (afbryder, signalstik mv.) anvendes til
    • hvordan det indgår i systemsammenhængen.

    Dåser
    Dåseprogrammet til LK FUGA omfatter dåser til blankmur, dåser til indmuring, indstøbning og til isætning forfra i lette skillevægge. Dåser til blankmur, indmuring, indstøbning og til isætning forfra er forsynet med ribber henholdsvis skydespor med henblik på sammenbygning. Dåserne er fremstillet i termoplast med stor formstabilitet.


    Underlag Softline
    Underlaget er beregnet til udvendig montage på væg og for indbygning af indsatse. Underlaget består af underpart og integreret afdækning med ramme. Til de 2- og 3 modul vandrette underlag medleveres der skillestykker, der kan klipses fast i underlaget, herved kan svag- og stærkstrøm adskilles. Skruetårn (tilbehør) anvendes ved montering af indsats uden klostykker.


    Underlag Baseline
    Underlagene, der leveres i forskellige kombinationer, har blanketter til såvel kabler maks. Ø11 mm som 16 mm rør. Underlagene er vendbare 180°.
    Underlagene til 1 modul kan monteres såvel lodret som vandret og kan påmonteres kabelafgangsstykke, der leveres inkl. beslag til aflastning af gummikabel samt 10 og 13 mm metalslange.
    Ved montage af komponenter uden klostykker, f.eks. termostater og hygrostater i underlag, skal der anvendes skrueindlæg, som anbringes i underlagenes udsparinger. Derefter kan komponenten fastgøres med skrue.


    Panelunderlag
    I panelunderlagene kan der monteres afbrydere og stikkontakter. De er beregnet til udvendig placering i fodliste.


    Tilbehør
    Til indsatsene kan leveres specielt klostykke til fastgørelse af indsatse i pladetykkelser fra 1 til 7 mm.
    Til indsatsen, der er beregnet til afbryder med lampe, lampeholder og betjeningsafbrydere, findes et stort program af signal-lamper.
    Disse markedsføres i to typer:

    • Afbrydere med ½ M lampe
      Til disse typer kan der leveres 250 V og 400 V glimlamper og 12 V og 24 V glødelamper.
    • Lampeholder
      Lampeholderen kan påsættes 2 stk. lamper.

    Miljøhensyn
    I Schneider Electric A/S vægter vi hensyn til miljøet meget højt. Vi har fokus på at minimere miljøpåvirkningen af vores produkter og løsninger gennem hele deres livscyklus. Vi tilbyder vores kunder sikre, energieffektive og miljøvenlige produkter og løsninger. For yderligere information henviser vi til vores miljøpolitik.


    Vedligeholdelse af LK FUGA afbrydere
    FUGA afbrydere kan rengøres med en hårdt opvredet klud vædet med rengøringsmidler uden slibeeffekt og uden opløsningsmiddel.

    Udbudsbeskrivelse
    Ved behov for udbudsbeskrivelse henvises til www.lk.dk.

    Vælg det rigtige materiel
    Det vil fremover i vejledninger, katalogmateriale mv. blive tydeliggjort, hvilke typer dåser diverse Lauritz Knudsen stikkontakter kan monteres på.
    Det skyldes, at alle producenter nu i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen skal angive, hvilke installationsdåser og stikkontakter, der må anvend-es sammen. Den konkrete bestemmelse i Stærkstrømsbekendtgørelsen - gældende fra 1. januar 2010 - er følgende:

    SB, Afsnit 107-2-D1, 5.udgave, paragraf 8.9: Vejledningen for faste stikkontakter til planforsænkning skal indeholde oplysning om den korrekte type installationsdåse, hvis det er relevant.

    Alle LK FUGA® og LK OPUS® indsatse kan monteres på henholdvis LK FUGA® og LK OPUS® dåser. Det skal bemærkes, at mht. dåser fra før 1980 anvendt til designserierne Minitangent og Plantangent gælder det, at LK FUGA® stikkontakter uden afbryder alene kan anvendes, såfremt de monteres med forhøjet 14 mm ramme.
    I den forbindelse skal det understreges, at Lauritz Knudsen stikkontakter er testet sammen med Lauritz Knudsen dåser. Schneider Electric kan derfor kun garantere, at den samlede løsning stikkontakt + dåse opfylder gældende lovkrav, hvis der udelukkende anvendes Lauritz Knudsen produkter.
    På samme vis gælder det generelt, at Schneider Electric kun kan garantere for kvaliteten af montagen for andre indsatse (f.eks. afbrydere, lampeudtag, lysdæmpere mv.), såfremt både indsatse og dåser/underlag er Lauritz Knudsen produkter.

    Kombinationsskema til LK FUGA®-rammer

    Klik her for at se kombinationsskema 1 af 2

    Klik her for at se kombinationsskema 2 af 2

Til toppen