Kontor

Det er vigtigt med ordentlig belysning i dit arbejdsværelse og der skal tages ekstra hensyn til de forskellige apparater, du benytter. Kontoret er et rum, hvor du har brug for en del stikkontakter, så du kan arbejde så effektivt og bekvemt som muligt.

Tænk på stik til computer, printer, symaskine, opladning af tablet osv. Måske er det også her dit internet skal komme ind i huset og den trådløse router have sin plads.

Kontoret er ofte et multifunktionelt rum der også bruges som ekstra værelse til overnattende gæster eller tv-stue til ungerne. I så fald kan du også overveje et antennestik til tv'et. Glem heller ikke at tænke på en ordentlig arbejdsbelysning f.eks. med en eller flere bordlamper, så husk stikkontakterne, et lampeudtag og en afbryder til lyset i loftet.