Badeværelse

Badeværelset kan være et travlt rum, hvor mange skal igennem hver morgen. Se her hvordan hygrostat, lysdæmper og en bevægelsessensor kan gøre stor forskel.

 

Der er mange ting, du kan gøre i dit badeværelse for at gøre det bekvemt. Du kan begynde med at overveje loftbelysningen. Skal der være lampeudtag ved spejlet over håndvasken eller skal lamperne integreres i loftet. En lysdæmper er også en mulighed, så du altid kan vælge, om lyset skal dæmpes om natten eller på andre tidspunkter, hvor lyset ikke skal være for skarpt.

 

Stikkontakter

Det er en god idé at få installeret minimum to stikkontakter tæt ved spejlet, så familien kan gøre sig morgenklar samtidig og fx skal bruge både hårtørrer og barbermaskine. Husk også en stikkontakt til el-tandbørsten og måske en til radioen.

 

Hygrostat

Du bør også overveje at få et hygrostat installeret - en fugtighedsmåler, som automatisk tænder og slukker for en ventilator. Måske vil du også gerne have en eller flere håndklædevarmere, der også fungerer som håndklædestænger. Du kan også få installeret varme i dit spejl, så det ikke dugger, når og efter du har været i bad.

 

Bevægelsessensor

En bevægelsessensor gør, at lyset tænder automatisk, når du træder ind på badeværelset, så er du fri for at tænde for lyset med beskidte havefingre. Samtidig kan lyset sættes til at slukke automatisk, så du sparer energi selv om du måske glemmer at slukket lyset - eller har hænder fyldt med vasketøj eller lign. 

 

Huskeliste til badeværelset 

Læs mere om vores mange produkter til badeværelset:

 

Fugt- og temperatursensor til IHC

Har du IHC, Intelligent House Concept, så er LK IHC Fugt- og Temperatursensor oplagt til brug i badeværelset. Sensoren måler både temperatur og luftfugtighed, og sørger automatisk for tænd og sluk af ventilationen. Ventilationen er dermed kun er i drift, når der reelt er brug for det.

Se videoen herunder, hvor vi forklarer mere om  LK IHC Fugt- og Temperatursensor, eller læs mere om IHC her.