SMS-modem til LK IHC® sætter prikken over i’et i stort sommerhus med intelligent installation.

Nogle gange er det de små ting, der gør den store forskel. Også selv om man i forvejen har markedets måske mest avancerede, intelligente installation. I Hornbæk står et nyt luksussommerhus på 425 kvadratmeter klar til at tage imod ejere og lejere med en omfattende LK IHC-installation. Den er blevet udvidet med et SMS-modem til LK IHC®, som har føjet endnu en dimension til husets i forvejen høje komfortniveau: Fjernstyring af varmen i huset med almindelige SMS-kommandoer.

Enkel og effektiv
Løsningen er lige så enkel som den er effektiv: SMS-modemmet er en integreret del af IHC-installationen, som sørger for kommunikation med husets varmepumpe. Dermed kan husets beboere nemt og hurtigt sende besked til huset om at tænde for varmen inden ankomst og således skifte til ”beboet” tilstand. 

Når beboerne forlader huset igen, sender de besked om, at huset nu er ”ubeboet”, og derfor ikke behøver samme grad af opvarmning. Og når huset står tomt i længere perioder, fx om vinteren, skiftes tilstanden til ”frostsikret”. Resultatet er ikke blot mere komfort, men også energibesparelse - samtidig med at huset er beskyttet mod frostskader i den kolde vinter.

Overvåger kloakken 
LK IHC® SMS-modem kan sende og modtage et ubegrænset antal beskeder og kan desuden bruges til andre ting end kommunikation med varmeanlægget. Ejerne af huset i Hornbæk har for eksempel valgt at få installeret en sensor, der måler vandstanden i kloakbrønd og regnvandsbrønd udenfor huset. Hvis den overstiger et vist niveau, sender SMS-modemmet besked om, at der er risiko for oversvømmelse. SMS-modemmet har i øvrigt indbygget batteri-backup, så det i tilfælde af strømafbrydelse kan sende besked om, at noget er galt. Når strømforsyningen er tilbage, sender modemmet en ny besked.

Download casehistorie

Download en præsentation af casen - lige til at printe ud og lægge i et tilbud til en potentiel kunde

Download casen som pdf her

Nybygget sommerhus i to plan, i alt ca. 425 kvadratmeter, med fuld LK IHC-installation.

LØSNING:

  • LK IHC SMS-modem, fuldt integreret med øvrig LK IHC-installation
  • Integration til varmepumpe
  • Oversvømmelsessensor i kloak

KUNDEFORDELE:

  • Fjernbetjening af varme i huset med almindelige SMS-beskeder
  • Tre driftsindstillinger i huset: Beboet, ubeboet eller frostsikret
  • Alarm ved risiko for oversvømmelse i kloak- og regnvandsbrønde
  • Batteri-backup - modem sender besked ved strømudfald
  • Beskeder kan sendes til op til 30 forskellige telefonnumre.

Mit LK

Få adgang til tekniske brochurer, marketingmateriale, software og meget mere med en profil på Mit LK.

Opret profil
Til toppen