Stuen

Mængden af kontakter samt deres placering i din stue, kan gøre meget for udseendet og bekvemmeligheden. Derfor er det en god idé at være grundig i din gennemgang af rummene.
Få hellere installeret et lampeudtag for meget i både spisestue og dagligstue, hvis du alligevel skal have dine el-installationer renoveret her. Måske får du brug for et ekstra, når du skal flytte rundt på møblerne og gerne vil have dit spisebord til at stå i den modsatte ende af stuen.
Det samme gælder radio/tv-stik, det giver større muligheder for at møblere om i stuen. Tænk også over hvor meget forskelligt elektrisk udstyr man normalt har i sin stue, når du skal have installeret kontakter. Der er både små og store lamper, tv, DVD, video, stereoanlæg osv.
En lysdæmper giver en rigtig hyggelig stemning, når familien fx bruger en aften på at spille spil ved spisebordet, eller der er gæster til middag. Det kan også være smart at få lavet et par højttalerudtag til et ekstra sæt i spisestuen, så musikken fra anlægget i dagligstuen rigtig kan komme til sin ret.
- Lampeudtag
- Lysdæmper
- Udtag til højttalere
- Radio/tv-stik
- Stikkontakter