Badeværelset

Der er mange ting, du kan gøre i dit badeværelse for at gøre det mere bekvemt. Du kan begynde med at overveje loftbelysningen og huske lampeudtag ved spejlet over håndvasken. En lysdæmper er også en mulighed, så du altid kan vælge, om lyset skal dæmpes om natten eller på andre tidspunkter, hvor lyset ikke skal være for skarpt.
Det er en god idé at få installeret minimum to stikkontakter tæt ved spejlet, så familien kan gøre sig morgenklar samtidig og fx skal bruge både hårtørrer og barbermaskine. Husk også en stikkontakt til el-tandbørsten og måske en til radioen.
Du bør også overveje at få et hygrostat installeret - en fugtighedsmåler, som automatisk tænder og slukker for en ventilator. Måske vil du også gerne have en eller flere håndklædevarmere, der også fungerer som håndklædestænger. Du kan også få installeret varme i dit spejl, så det ikke dugger, når og efter du har været i bad.
Huskeliste til badeværelset:
- Lampeudtag væg/loft
- Afbryder
- Lysdæmper
- Stikkontakter
- Hygrostat
- Håndklædevarmer
- Dugfri spejl